Danski sportschefurin Lars Sørensen svarar nú aftur uppá kritikkin hjá fyrrverandi NTC-svimjaranum Jon Rud, um at danska úttøkuskipanin er ov hørð ímóti monnunum, samstundis sum at subjektivar úttøkur favorisera serliga nakrar ávísar kvinnuligar svimjarar á NTC. Sørensen avvísir hetta blankt, sigur at OL-point-skipanin hjá teimum er grundað á skilagóða hagtalsliga framskriving, og at teir feilir sum møguliga eru, skyldast at skipanin varð gjørd í 2008, áðrenn superdraktirnar vórðu bannaðar.
Eitt gott point hjá honum er, at hóast OL-points-skipanin miðjar ímóti at fáa svimjarar í OL-finaluna, so verða altjóða OL kravtíðirnar altso fyrst ásettar av IOC, og tær donsku síðani av donsku olympisku nevndina í samráð við Dansk Svømmeunion. Sørensen sigur seg vita, at altjóða kravtíðirnar í 50 og 100 frí hjá monnum koma at liggja á ávíkavist 22.11 og 48.82, sum altso tá eru ófrávíkiliga kravið fyri yvirhøvur at sleppa at luttaka í hesum greinum – har Jon Rud til samanberingar hevur ilt av metingina hjá donsku landsliðsstjórnini, at tað fer at krevja ávíkavist 21.76 og 48.06 at koma í finaluna.
Viðvíkjandi Jacob Andkjær spesifikt, er úttalilsið frá Lars Sørensen, at “Jakob Andkjærs speciale i 50 m fly er desværre ikke en OL-disciplin”.
Á blogguni hjá Lars Sørensen á svoem.dk eru tilvísingar til grundarlagið fyri útrokning av OL-point-skipanini hjá dønum, sum er topp 8 avrik hjá svimjarum frá ár 2000 til nú 2010. Tey arbeiða í úrvalsdeildini við at justera pointskipanina, vælsagtans vegna hatta við at menn hava mist meira enn kvinnur, nú superdraktirnar ruku. Hann vísir á at tilfarið hevur verið víst fyri venjarum og svimjarum, og OL-pointskipanin enntá áðrenn at úttøkukrøvini vórðu gjørd.
Rationalet bag at introducere OL-pointene tilbage i 2008 i Danmark var primært baseret på, at FINA-pointene udregnes efter et gennemsnit af top 10 bedste tider i verden og er dermed mere følsomme for super svømmere som Michael Phelps. Dermed får et pludseligt ryk fra en eller få svømmere voldsom indflydelse på niveauet, hvilket igen gør det vanskeligt at opnå mange point i et af f.eks. Michael Phelps løb. Situationen bliver dermed mindre optimal og rimelig for den unge svømmer, der skal ”måles” i et Phelps løb. I 2004, som er udgangspunktet for Jon’s sammenligning, var basis for 1000 point iflg. min hukommelse kun verdensrekorden, altså endnu mere usikkert grundlag.
OL pointene er mere stabile, og ikke nær så sensitive overfor enkelte supersvømmere. Formlen, som pointene udregnes efter, er den samme som benyttes til FINA point, men basis tider er som antydet anderledes. Altså forventet OL finale niveau i stedet for et gennemsnit af top 10 verdens bedste tiderne. Og vi har med OL-pointene mulighed for at anlægge en langsigtet udviklingsstrategi, hvor pointene viser en vej for udvalgte årgange af svømmere i Danmark. Udviklingskurver, som eliteafdelingen har vist og anvendt utallige gange de seneste år både overfor svømmere og trænere. Og OL-pointene blev introduceret først – derefter blev systemet brugt til at udtage på grundlag af.
Gjøgnum allan tekstin er ógvuliga týðiligt, at Lars Sørensen er illur og skuffaður um álopið frá Jon Rud. Hann heldur at fólkini aftanfyri donsku svimjisuccésunum í seinastuni hava fortjent respekt, umframt teir svimjarar sum hava verið mettir at vera nóg góðir til at verða úttiknir subjektivt. Og so kann hann nokk ikki lata verða við at stinga eitt sindur til Rud, um at tey í danska svimjisambandinum altso eru eitt sindur betri fakliga fyri, til at kunna taka út subjektivt:
Og i modsætning til Jon, så har vi faktisk både erfaring og faglighed blandt de ansatte i eliteafdelingen til at kunne vurdere udviklingspotentialet hos en svømmer, og vi tør med basis i vores faglighed og erfaring godt være subjektive i visse sammenhænge og udvise svømmere, trænere og klubber positiv tillid. Naturligvis viser udviklingen, at vi ikke altid har ret i vores beslutninger. Men det er svært for mig at forstå, hvordan og hvorfor der kan ses bort fra en svømmers udviklingspotentiale, som Jon antyder der bør være reglen.
‘Flame war’ …
http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/svoemning/article1450188.ece
Eb.dk hevur einki skrivað um World Cup úrslitini hjá dønum, men hetta er nakað tey tíma at skriva um. Vánalig umrøða er betri enn eingin umrøða.
Christian Bjørnskov úrvalsstjóri hjá AGF svømmning 2006-2010 sápar her niður svarið frá Lars Sørensen uppá ákærurnar frá Jon Rud.
Hann heldur ikki at Lars Sørensen svaraði upp á spurningin:
Mange af os ville gerne vide, hvordan præcist man har regnet sig frem til disse point og på hvilket datagrundlag – det kunne blive et interessant statistisk studie at eftergøre pointene! – men Lars Sørensens (LS) svar på Jons indlæg giver ingen indikationer på det. Svømmere, trænere, ledere og andre svømmeinteresserede kan kun gætte på, hvad der foregår bag lukkede døre i forbundet.
Viðvíkjandi dialog, so er atferðin hjá Dansk Svømmeunion at rokna sum tá ið tannáringar siga “eg HAVI hoyrt teg!”:
“LS understreger i sit svar til Jons indlæg, at der er mange steder, klubberne kan komme i kontakt med forbundet. Som han skriver, har man de senere år sikret, at der er flere dialogfora. Pointen er en, jeg som leder hørte både LS, Kaj Aagaard og andre fra forbundet understrege gang på gang. Forbundets svar i de pågældende dialogfora når de møder kritik er stort set altid, at ’vi har hørt jer’. Det er også samme grundlæggende svar, som min 13-årige niece giver sin mor, når moren giver hende besked om noget, og det er samme fundamentale reaktion som hos teenagere: Man noterer sig en kritik, men ændrer hverken holdninger eller handlinger.”
Og kanska mest giftigt, so minnir fyrrverandi AGF leiðarin á, at tey faktiskt hava víst á trupulleikan fyrr, at NTC og Dansk Svømmeunion dyrgir eftir svimjarum uttan at svimja venjarar og felag fyrst:
Beskeden er i den række tilfælde, jeg er klar over, som oftest blevet leveret til nationale mesterskaber, mens de pågældende svømmeres trænere og ledere var andre steder. At enkelte har sagt nej, vidner mere om deres tidlige modenhed og stamina end landstrænerens manglende overtalelsesevner. For at sikre, at denne påstand ikke bliver tilbagevist med ”Det har vi aldrig hørt om før nu” vil jeg minde forbundet om, at der følgende DM i april måned var flere møder efterfølgende mellem AGF’s ledelse og forbundet om netop indirekte henvendelse til to svømmere midt under stævnet – uden trænernes vidende.