VAT og Herlev tala at ynsktu vápnahvíldini hjá Wildeboer

Vestegnens Aqua Team hevur nú sent út tíðindaskriv, sum svar uppá ákærurnar frá Wildeboer um at kritikkurin frá feløgum av NTC kann koma at kosta altjóða heiðursmerki. Og forkvinnan í Herlev Svømning leggur her á simma.nu upp til kjak um sama mál, sum ein av teimum ið hevur latið Dansk Svømmeunion um at skipað sítt úrvalsarbeiði sjálvi, fyri síðani nú at fáa ákærur um at ‘tit vóru altso við til at skipa hetta’.

Tíðindaskrivið frá VAT er týðiligvís eitt svar uppá tað at feløgini nú verða lagt undir at vilja halda svimjararnar vekk frá NTC, fyri heldur at verða verandi heima í feløgunum. Tey siga at tey hava ongantíð frárátt einum svimjara at fara á NTC, men heldur latið tey og teirra foreldur um at finna útav hvat sum var best fyri tey. Og staðfesta út í frá hesum, at hóast fleiri at teirra svimjarum hava vant á NTC eitt ár ella meira, so eru tey nú øll heima aftur í feløgunum, ella uttanlanda.

Tey skilja ikki at landsliðsvenjarin nú kritiserar arbeiðið hjá teimum í miðlunum, heldur enn at venda seg til feløgini. Og vælsagtans við tilvísing til at landsliðsvenjarin segði at tey vóru vælkomin at vitlja NTC, so siga tey eisini nú (eitt sindur stingandi) at landsliðvenjarin eisini er vælkomin at vitja tey.

I VAT er vi uforstående overfor, at landstræneren kritiserer vores arbejde i pressen istedet for at henvende sig direkte, hvis han mener, vi gør noget forkert. Vi kan givetvis lære meget. Landstræneren skal være velkommen til at besøge VAT og følge træningen på Vestegnen. Vi tror, at en forståelse for arbejdet i eliteklubberne vil give en bedre koordinering mellem klubbernes og landstrænerens arbejde, så vi kan undgå de situationer, hvor landstrænerens og Dansk Svømme Unions mange, ofte sene, dispositioner besværliggør arbejdet i klubber som VAT.

Når landstræneren i artiklen i Berlingske spørger om ”det er os eller klubben, der er problemet” fristes man derfor til at stille et andet spørgsmål: er det landstræneren eller klubberne, der er problemet?

Tey í VAT føla seg at vera undir beinleiðis ákæru, við tað at tey eru fjórbesta felag í Danmark. Í hinum endanum er so Herlev Svømning, sum sambært teimum sjálvum í eina árarekkju ikki hevur haft eitt ‘blómandi úrvalsumhvørvi’, og sum tí hevur fyrihildið seg meira passivt til alt prátið um elituplan og det Nationale TræningsCenter. Ein passivitetur sum hon nú følir verður brúktur ímóti teimum, tá ið Dansk Svømmeunion sigur at avgerðirnar hava verið í samráð við feløgini.

Når Svømmeunionen har inviteret til dialogmøder, har jeg ikke følt, at jeg var en del af målgruppen for disse møder og jeg er ikke gået specielt op i at følge med i diverse skrivelser om kraftcenterstruktur, landsholdsudtagelser og lign.(som man med en stor portion tålmodighed kan finde et sted på unionens hjemmeside). I stedet har jeg brugt mine ressourcer på aktiviteter, der var mere relateret til og aktuelle for min klub og så har jeg haft en god og solid tro på, at tilfredshed med elitesvømningen var et udbredt fænomen i det danske land.

Jeg tror, at der er mange klubledere, der kan genkende dette billede – det er ingen undskyldning men en konstatering af ledersituationen i landets klubber, selvfølgelig med undtagelser. Men hvor jeg ærgrer mig, for nu kommer denne tilbagelænethed retur og bider mig, hvor jeg er højest, når jeg plukker jordbær. Og det er bare ikke muligt at sidde diverse artikler, referater af møder, oplevelser og bassinkanthistorier overhørig længere.

Der er åbenlyst noget der slet ikke fungerer i det danske elitemiljø: om det er OL-point, subjektive kriterier kontra objektive, forkælede svømmere, enevælde på trænersiden/hos elitechefen, problemer med medbestemmelse og indflydelse på egen træning, tiltale former, forkælede klubtrænere, kultursammenstød, forskellige tilgange og træningsfilosofier eller andet kan være svært at gennemskue her fra sidelinien. Men noget er helt skævt.

Hon hevur eisini beinleiðis svar til Paulus Wildeboer, nú hann ákærir venjararnar í feløgunum fyri at vera egoistar:

“Og kære Paulus. Man lukker ikke en debat ved at bede om ro til NTC svømmerne og kalde klubtrænerne for egoister. En stor del af frustrationerne hos de egoistiske trænere tror jeg du kan finde i, at ordet samarbejde mellem klubber og NTC er udskiftet til konkurrence mellem klubber og NTC. Så i stedet for at forsøge at lukke debatten eller forholde den i 1½ år til efter OL 2012, så vær med til at flytte debatten hen, hvor den efter min bedste opfattelse hører til: det organisatoriske system kaldet NTC eller for den sags skyld Eliteafdelingen. For debatten har bestemt intet med svømmerne at gøre – andet end at vi alle vil dem det bedste!”

Hon hevur ikki eina loysn, men skrivar til at vísa á, at kjakið nú ikki bara hevur týdning fyri tey feløg sum beint nú hava svimjarar á donskum úrvalsstøði, men eisini fyri tey sum hava málsetning um at fáa svimjarar upp á úrvalsstøði, ella bara at vera grundarlag undir at tað sum hendir í danskari svimjing er nakað sum tey kunnu vera stolt av. “Dansk svømmeunion er baseret på medlemsdemokrati og i mine øjne er det derfor vigtigt, at vi som klubledere blander os, tager stilling til hvad vi mener, er det bedste for svømmerne, at vi stiller spørgsmål til implementeringen af visioner, giver sparring til unionen og eliteafdelingen, stiller skarpt på dialogen og ja, deltager i demokratiet!”

Ger viðmerking

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.